Skattejagten
“Skattejagten” var en film produceret som en del af Hjemis’ sommerkampagne i 2023. Filmen er en narrativ reklame, hvor hovedkarakteren, en pige, begiver sig ud på en spændende skattejagt, efter hun får et skattekort af sin mor. Filmen er produceret af Greathouse Film og blev instrueret og skrevet af deres in-house instruktør, Niki Vraast-Thomsen, i samarbejde med deres in-house producer, Josefine Egholm.
Jeg havde fornøjelsen af at bidrage med det visuelle udtryk til Niki Vraast-Thomsens fortælling. Den visuelle stil fokuserede på børns leg udendørs på en stemningsfuld, dansk sommerdag. For at opnå dette skabte jeg et farverigt univers med varme toner af orange, grøn og blå, hvor den blå farve også understøttede Hjemis’ karakteristiske farvedesign. Derudover arbejdede jeg med kompositioner og bevægelser inspireret af børnefilm, hvilket understøttede filmens legende og eventyrlige stemning.